Underkastelse – nu som monolog

Jeg var til premiere i går på Betty Nansen Teatrets opsætning af Houellebecqs roman Underkastelse.

Opsætningen er meget tro mod bogen: En ateistisk, grænsende til det nihilistiske, litteraturprofessor, der ikke har andre glæder i livet end tilfældige seksuelle forhold, rødvin og mikroovsmad ser på, at det franske folk vælger en ny præsident fra det muslimske broderskab. Dette får store konsekvenser for samfundet – især for de franske kvinder, der ikke længere kan gå på arbejde.

Stykket bød på flot scenografi: En mørk scene med et dominerende, hvidt og lysende kors, der skiftede position og stilling på scenen, og et hold af tavse, sexede, unge kvinder som baggrundstæppe. Kvinderne skiftede også form undervejs; sexede skolepiger, så nonner, senere med burka-tildækket hoved iført sort undertøj og med spredte ben. Og så var det en imponerende skuespilpræstation af Lars Brygman, som den eneste på scenen med replikker. (Hvordan kan han huske alle de ting, han skal sige?!)

Underkastelse er lidt allegorisk; den franske litteraturprofessor er helt tydeligt i højere grad Houellebecqs marionetdukke end et virkeligt individ, men hvis man køber denne præmis har Underkastelse – stykket og bogen – noget interessant at byde på, både politisk og æstetisk.

IMG_0404.JPG
Blå himmel!