Kapitalismekritik i sci-fi klæder

De Ansatte af Olga Ravn består af små, korte, fragmentariske vidneudsagn fra ansatte på det sekstusinde skib, der svæver rundt et sted i rummet. Nogle af de ansatte er mennesker, andre er menneskelignende. Der er et tydeligt hierarkisk skel på skibet mellem menneskerne og de menneskelignende, og magtforholdene mellem disse to grupperinger er urovækkende. De menneskelignende ligner mennesker, har følelser, tanker, drømme, men er alligevel fake-mennesker, og leder tankerne hen på tidens populære tv-serier såsom Westworld. På det sekstusinde skib findes også rummet med genstandene. Genstandene er forskellige, de er organiske, men ligner ikke noget genkendeligt levende, men måske har de alligevel følelser og/eller en form for bevidsthed – både menneskene og de menneskelignende (og læseren) bliver i hvert fald tiltrukket af genstandene og begynder at drage omsorg for dem. Romanen stiller spørgsmålet: Hvad skal der til, før man er et “rigtigt” menneske eller individ?

Som de fleste sci-fi-romaner er parallellerne til nutiden tydelig (for tydelig?) De ansatte trækker tråde til både flygtningekrisen, klimaforandringerne og teknologietik, og det bliver ikke svært i fremtiden at datere romanen til helt præcist år 2018. Der hvor romanen politisk set har mest at byde ind med, er i skildringen af den virksomhedskultur, der er gældende på det sekstusinde skib: Kritikken af senkapitalismen er her rammende.

Hvor jeg var kritisk over for Olga Ravns Celestine, er jeg mere glad for denne udgivelse. Da jeg læste Celestine, fandt jeg sproget alt, alt for parfumeret, ja, jeg ved ikke, hvilket ord jeg ellers skal bruge, men “parfumeret” er det, der forekommer mig mest rammende, uegentligt på en eller anden måde, lidt prætentiøst. Disse “parfumerede” sætninger er stadig at spore i De Ansatte, men heldigvis kun sporadisk. (Måske skulle Olga Ravn en tur ud i rummet for at få lidt mere fast grund under fødderne/sproget?)

Fragmenterne, der tilsammen danner et billede af en syg virksomhedskultur, samt de billedrige beskrivelser af genstandene er det, der – her et par måneder efter, jeg læste romanen – stadig hænger fast i min bevidsthed.  Alt i alt en lille, men ganske interessant og underholdende kapitalismekritisk sci-fi-roman.

Nå, ja, og så har De Ansatte muligvis et af årets flotteste danske bogomslag!

IMG_1679