Barselslæsegruppe fortsættes …

… så hvis du er mor eller far eller noget andet i den dur og på barsel, har du igen muligheden for at komme med i en barselslæsegruppe.

Vi læser én novelle per gang (jeg sørger for, at I får novellerne), og vi mødes én formiddag om ugen i fem uger i alt.

Programmet for sidste barselsforløb (som var et pilotprojekt) var som følgende:
“Sorgens have” af Caroline Albertine Minor
“Spøgelseshestene” af Karen Blixen
“Akvaplaning” af Emma Bess (altid megablæret med dobbeltkonsonant dobbeltkonsonant i et navn)
“Jeg er ikke sådan, jeg er ikke sådan” af Kjell Askildsen
“Digte” af Judith Hermann

Det bliver et andet program denne gang – men kvaliteten stadig i top, promise!

Det begynder tirsdag den 1. maj kl. 10.00 i Sct. Andreas Kirke. Og det er gratis at deltage, fordi Vor Frue Kirkes menighedspleje er så søde at betale min løn (og kaffen!) endnu engang.

Meld dig til ved at sende mig en mail: annachristhompson(dingeling)gmail.com

Litteratur og babylyde

Danmarkshistoriens allerførste læsegruppe for mennesker på barsel har haft sit allerførste møde. Der var megamange søde babyer, der sagde sjove babylyde, og der var Caroline Albertine Minors novelle “Sorgens have”, der stammer fra den anmelderoste og prisnominerede novellesamling Velsignelser (2017). Det er samlingens mest skrøbelige, sanselige og nærværende mavepuster-tekst, der handler om jeg-fortælleren Caroline, hvis kæreste kommer ud for en ulykke, der forandrer ham og deres forhold. Jeg tror, det gik godt med at tale om den.

Næste gang skal vi læse en af mine yndlingsfortællinger: Karen Blixens “Spøgelseshestene”, der har en af mine yndlingslitteraturbegyndelser:
“En lille pige lå syg i et stort hus. Hun blev bedre, men fik så et pludseligt tilbagefald, og fra nu af var det som om hun nægtede at komme sig.”

(Jeg har lovet, at vi ikke skal læse tekster, hvori der dør børn, så jeg måtte spoile historien en smule på forhånd.)

IMG_0401

Lidt nyt fra vestfronten

Kære læsere

Jeg har fundet en gammel krimiklassiker frem, som jeg lige er begyndt på, ”Murder on the Orient Express” af Agatha Christie fra 1933 – apropos filmatiseringer. Der er mange navne, jeg prøver at holde styr på, og det hele er meget stiliseret og karikeret og pre-post-kolonialiseret.

”Brr!” said Poirot. ”This is serious!” – sådan lyder det, da Hercule Poirot hører, at en medpassager på toget er fundet myrdet i sin kupé, stukket 12 gange i brystkassen. Kort tid efter er flere enige om, at morderen være enten kvinde eller latino, for sådan et temperament kan kun disse have.

For mange år siden så jeg en gammel filmatisering, men jeg kan heldigvis ikke huske den særlig godt, så jeg ved ikke, hvem morderen er. Schyyy, du må ikke sige det …

Og så har posten været forbi med en pakke. Eller ”posten har været forbi med en pakke,” det vil sige, at der lå en seddel i min postkasse om, at posten havde været forbi med en pakke i et bestemt tidsrum, hvor jeg ikke var hjemme, men hvor jeg altså ved, at jeg var hjemme, nå, men jeg havde heller ikke forventet bedre. Men i pakken ligger en roman af Jennifer Egan, hendes nyeste roman ”Manhattan Beach”, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse.

Caroline Albertine Minors novellesamling ”Velsignelser” ligger også – indtil videre uåbnet – på mit natbord.

Men først en gammel krimi – uden ekstreme og bestialske massemord.

Mange venlige hilsener
Anna

IMG_9890