Barselslæsegruppe

Er du på barsel i København? Kunne du godt tænke dig at være med i en barselslæsegruppe? Så er du kommet til det rette sted!

Vi mødes én gang om ugen og snakker om en til to noveller eller andre former for korte skønlitterære tekster, som vi har læst på forhånd. Jeg sørger for, at I får teksterne tilsendt.

Vi læser god litteratur og snakker om, hvad vi har læst. Alle kan være med, både hvis man er sådan en, der spiser bøger til morgenmad, og hvis man er sådan en, der ikke rigtigt læser, men godt kunne tænke sig at gøre det.

Jeg vil gerne skabe et rum, hvor man trygt kan tage sin baby med (og alt hvad en baby medfører!) og samtidig skabe et fællesskab omkring noget, der ikke relaterer sig til grøntsagsmos eller blemærker.

Det er gratis at være med og foregår i Sct. Andreas Kirke – på hjørnet lige over for Botanisk have. Ét forløb er fem gange. Man må gerne tilmelde sig til et forløb igen.

Der starter nye hold op i slutningen af august 2018.
Der er deltagerbegrænsning på max 10.
Skriv til mig: annachristhompson@gmail.com, hvis du vil tilmelde dig og/eller har spørgsmål.

Sidst, men bestemt ikke mindst:
Barselslæsegruppen udbydes af Natkirken med støtte fra Vor Frue Kirkes menighedspleje. Så tusind tak til dem.