Jeg elsker mit arbejde med skønlitteratur! Men fordi jeg også gerne vil tage på sommerferier og den slags, søger jeg et lille job til at supplere min indtægt med. Det kan i princippet være hvad som helst. Tekster der skal skrives. Tastearbejde. En butik der skal passes. Arbejdstiden må gerne være varierende, men i gennemsnittet gerne mellem 5 og 10 timer om ugen. Det behøver ikke at være fast, det må gerne bare være i en periode. Freelanceopgaver af (næsten) enhver art modtages også gerne.

Jeg arbejder med skønlitteratur på mange forskellige måde. Både direkte i form af undervisning og indirekte ved at søsætte vedkommende, spændende og nye litteraturprojekter. Jeg har startet et projekt for mødre og fædre på barsel, hvor de kan komme i en ugentlig læsegruppe. Jeg har været med til at skabe en af Danmarks bedste litteraturfestivaler: Anholt Litteraturfestival. Og så er jeg projektleder på en ny litteraturfestival, der efter planen bliver afholdt i København i oktober 2019. Jeg underviser desuden i skønlitteratur på FOF og har sommetider forskellige typer af læsegrupper rundt omkring i København.

Ting jeg tidligere har lavet: Kommunikation, events, tekstforfatning, redaktionelle opgaver, div. forlagsopgaver, oversættelser, SoMe, butiksarbejde, administrativt arbejde. Og så ved jeg enormt meget om skønlitteratur og litteraturevents og læsegrupper.

Uddannelse:
2018 Læseguide v/ Læseforeningen
2015 Cand.mag. i litteraturhistorie, Aarhus Universitet