Alt hvad du ejer af maskulinitet

Caspar Erics nye digtsamling Alt hvad du ejer består af en samling sammenhængende digte, der fortæller historien om et mandligt jeg (der i digtsamlingen omtales som du), der mister et barn i 13. uge, da hans kæreste aborterer. Denne fortælling bliver vævet ind i historien om jeg’ets søsters graviditet og senere barselstilværelse, samt bedstemorens sidste tid. Jeg’ets forhold går efter nogle måneder i stykker – det viser sig blandt andet også, at han har været hende utro på en tur til Norge. Jeg’et kaster sig ud i nye relationer og mulige forelskelser, men forestillingen om barnet, der skulle have været, men ikke er, er allestedsnærværende.

Digtsamlingen handler om sorg, nære relationer, maskulinitet og en 30-årig mands søgen efter identitet og stabile forhold – og i sidste ende et barn. Til denne personlige skildring tilføjes en meget tidstypisk kapitalisme- og magtkritik, hvor den forsøger at kæde den personlige fortælling sammen med en samfundsmæssig fortælling, hvor kapitalismen gennemsyrer alle aspekter af samfundet.

Til trods for, at jeg fatter sympati med projektet i digtsamlingen, finder jeg desværre ikke Alt hvad du ejer særlig vellykket.

Flere af digtene består af halvkedelig knækprosa, grænsende til en casestory på strofer. (Et eksempel på disse casestory-digte lyder: “Efter æbleskiverne gav din mor dig lov til at gå/hun kunne se at julelykken tyngede dig/du er stadig glad på din søsters vegne/det gjorde det bare ikke nemmere/at skulle kræve plads til at være trist/du følte at alle ignorerede hvad du havde været igennem/fordi alle ignorerede det/senere røg du en joint på en bænk/og luften var så kold at den blev våd mod din hud.”)

Der er også flere steder, hvor der er skruet op for patos i sådan en grad, at det bliver irriterende, for eksempel, når der på én side står: “Hvis du kunne gøre det anderledes/ville du gøre det anderledes”, og man bladrer om til næste side, hvor der står: “Hvis du kunne gøre det hele igen/ville du gøre det igen.” Vi må som læsere forstå, at disse ord har en helt særlig vægt, der kræver, at de har en hel side alene. Problemet er bare, at ordene er for tomme, og “virkemidlet” (altså en selvstændig side, der skal give tyngde til ordene) bliver for iøjnefaldende som netop et virkemiddel, der skal dække over tomheden af ordene.

Men selvom jeg er kritisk over for størstedelen af digtenes litterære værdi, kommer jeg alligevel i min læsning frem til, at Alt hvad du ejer har noget interessant at byde på, når det kommer til temaet maskulinitet og mandelige fællesskaber. Det er – mig bekendt – en forholdsvis original position at tale fra: at en mand begræder tabet af et barn i 13. graviditetsuge (som i øvrigt må være en relativ almindelig ting; der står et sted i digtsamlingen, at hver fjerde graviditet ender i abort, typisk helt i begyndelsen af graviditeten). Der er noget modigt og sårbart ved at stå frem og fortælle om disse erfaringer – casestory eller ej.

Der er også flere af digtene, der handler om fællesskaber mellem mænd, som fx når svogeren og jeg’et bonder over, at de lige skal lære, hvordan man holder en baby uden at få ondt i armen, eller når jeg’ets far hjælper jeg’et med en vinkelsliber. Der er noget fint over disse små portrætter af manderelationer, hvor digtene også formår at bevæge sig lidt væk fra casestorien og mere over i litteraturen.

Vi burde måske tale lidt mere om maskulinitet og manderoller, og om hvordan mange mænd (#notallmen) måske har lidt svært ved, hvordan man egentlig er mand anno 2018, når det er blevet så tydeligt (for oplyste mennesker), at der er utrolig mange alvorlige problemer med den måde, hvorpå mænd hidtil har været mænd på. Ind i denne diskussion er der noget relevant og interessant at hente i Caspar Erics nye digtsamling. Den tør at udforske maskuliniteten i dag og samtidig være søgende og skrøbelig. Det kan jeg godt lide.

Som om stadionet ikke er et af de steder/hvor mænd oftest græder og sørger og krammer og jubler, som der så fint står i Alt hvad du ejer.

Du er velkommen til at kommentere

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s