Bonjour, Bonjour Tristesse

Den franske forfatter Françoise Sagan var kun 18 år, da hun i 1954 udgav den korte roman Bonjour Tristesse. (Hvilket kan få mig til at tænke: HVAD FANDEN HAR JEG OVERHOVEDET UDRETTET I MIT LIV!!!?) Romanen var kontroversiel og provokerende – og bragede året efter udgivelsen ind på de amerikanske bestsellerlister. I dag skal der mere til at provokere end en teenagepiges løsslupne forhold til sex og kærlighed, men i 1954 var det uhørt (i hvert fald at skrive om), at en teenagepige skulle ønske sex, uden for den store, ægte kærlighed og/eller et forholds faste rammer – og at begær er noget, der tales åbent om mellem teenagere og voksne.

I kammerspillet Bonjour Tristesse er jeg-fortælleren, den 17-årige Cécilie, taget på ferie med sin far, en nogle-og-fyrreårig Don Juan-type, og farens elskerinde Else. Efter at Cécilie er kommet hjem fra kostskole et par år tidligere – hun blev sendt af sted som lille, da hendes mor døde – har hun og faren levet et løssluppent liv; faren har haft mange skiftende forhold, og Cécilie er til stor fornøjelse for dem begge blevet taget med ud i selskabslivet. Men på Rivieraen, i den brændende sol, bliver de tres – farens, Elses og Cecilies – festlige liv forstyrret af Anne, der flytter ind. Anne er den afdøde mors gamle veninde, hvis værdier står i modsætning til de tres hedonistiske livsstil. Hun er elegant, intellektuel og ærbar – og meget smuk med sine fine, raffinerede rynker. Den noget yngre Else bliver hurtigt jaloux og ikke helt uden grund. Og så er der den unge mand Cyril, som Cécilie indleder et forhold til.

Romanen strækker sig over et par uger på denne sommerferie, der vil danne ramme om en skelsættende begivenhed i Cécilies liv. Cécilie plages af en splittethed: Hvad der før gav hende lykke, fest og ballade, bliver nu set med Annes misbilligende øjne. Men er de værdier, Anne bringer med sig til Rivieraen, bedre for Cécilie og faren? Kan Cécilie og faren leve op til Annes høje, moralske standarder? Cécilie svinger, hun er pubertær, trodsig, arrig, men også medgørlig og letpåvirkelig. Hun både elsker og hader Anne. Cécilies følelsesmæssige umodenhed, der især kommer til udtryk i hendes mange refleksioner omkring kærlighed og troskab, bliver skildret med stor overbevisning. Hun er pisseirriterende og overfladisk, men hendes “teenagehed” er også meget letgenkendelig, som når hun fx lyver om, at hun læser lektier på sit værelse, men i stedet øver yogastillinger foran sit spejl (yoga i ’54?!)

Kammerspillet bliver allermest nervepirrende, spændende, når Cécilie udtænker en plan, en slags sammensværgelse, der kan få katastrofale konsekvenser for dem alle; faren, Else, Anne, Cyril og hende selv. Jeg har næsten lyst til at afsløre, hvad der sker, men også kun næsten.

IMG_0526

 

One thought on “Bonjour, Bonjour Tristesse”

Du er velkommen til at kommentere

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s