Jeg ville ønske, jeg havde samme evne og vilje til at arbejde som fx Grundtvig

Jeg har deaktiveret min Facebook-profil, det er en beslutning, der har været længe undervejs, jeg bruger simpelthen for meget ligegyldig tid på det, tid som kunne være blevet brugt meget bedre, blandt andet med læsning, som det er gået lidt trægt med her i det nye år, da jeg har haft meget at se til workwise and otherwise. (Come to think of it: Det er aktiviteten, der er ligegyldig (at tjekke Facebook), tiden er værdifuld.)

Jeg er i gang med at læse “Den begravede kæmpe” af Kazuo Ishiguro, nobelprisvinderen fra sidste år, ja, jeg havde heller ikke hørt om ham før han vandt nobelprisen, sådan går det så ofte. Romanen foregår efter Kong Arthurs tid i England, i en verden, hvor der sker overnaturlige ting på en ret naturlig, men alligevel underlig måde, og hvorfor foregår den ikke i Japan, jamen, han er slet ikke japansk, eller det vil sige, at han er født i Japan, men flyttede til England, da han var 6 år gammel og skriver altså på engelsk, og det er altid lidt pinligt, når man griber sig selv i at have sådan nogle helt klare forestillinger om et andet menneskes nationalitet på baggrund af et navn. Det er egentlig også lidt underligt, at jeg kommer til at gøre det, da jeg selv er kærester med et menneske, der hedder noget, som slet ikke lyder dansk, og alle spørger altid, hvor han kommer fra, og jeg må endnu engang fortælle, at han bare kommer fra en forstad til Ålborg. Og: Jeg er helt vild med “Den begravede kæmpe”! Men så kommer Facebook og distraherer mig på sådan en træls måde, og jo “tag”-en ven-der-ligner-denne-dansende-ged, kan måske få et lille, indre smil frem på en god dag, men så heller ikke mere. Plus selvfølgelig kapitalisme, overvågning, lynchingstemning i debatter, etc.

Og hvad bruger jeg denne overskydende tid på nu hvor jeg ikke længere har Facebook? Jo, ser du, mit yngste barn (der fylder 6 år i dag hurraaa) spiller sådan et bondegårdsspil på sin iPad, Hayday, hedder det. Man skal passe en gård, så og høste forskellige afgrøder, malke køer, lave smør fra mælken, sælge gårdting og så videre. Vi spillede det sammen i weekenden, og nu er jeg simpelthen blevet så afhængig af det, at jeg sidder og spiller det, når han ikke er hjemme. Det er ganske skrækkeligt og yderst pinligt. Og jeg har meget arbejde, der hober sig op, og bøger, der ligger og venter utålmodigt på mig. Fx ligger “Manhattan Beach” af Jennifer Egan lige nu på mit skrivebord og kigger skuffet på mig. Og jeg skal også have forberedt en masse til et forløb om litteratur og hengivelse, jeg skal undervise i fra næste måned, plus et aftenskolehold, hvor vi første gang skal læse “The Handmaid’s Tale”, som jeg ikke har læst endnu, kan man nøjes med at se serien, nej, selvfølgelig kan man ikke det. Og så sidder jeg kraftedeme og samler virtuelle æg fra mine virtuelle høns, nej ikke mine høns, mit barns høns, Bårk, hedder de alle sammen, har vi besluttet. Min kæreste er lige taget til Nyborg her til morgen for at undervise et par dage, og jeg har helt seriøst givet ham iPad’en med, så jeg ikke sidder og spiller på den de næste dage. Så dårlig er min selvdisciplin åbenbart. Og Facebook kan jeg heller ikke gå på. Nå, men jeg kan altid skrive et blogindlæg på min blog, som jeg også har forsømt.

IMG_0210

Du er velkommen til at kommentere

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s