This is the end

Jeg nærmer mig så småt slutningen på De elendige – og Victor Hugo har igen forladt den enormt spændende handling (der er en, der er lige ved at dø, jeg siger ikke hvem!) for 117. gang (måske bogstaveligt talt 179. gang eller måske 225. gang) og begynder igen, igen, igen at fremføre de samme patosfyldte pamfletargumenter for frihed, lighed og broderskab, oplysning, Gud, ikke-kongen og fædrelandet. Og pludselig slog det mig:

1. Værket er skrevet over en periode på 16 år. Måske har Hugo simpelthen glemt, at han allerede er kommet med præcis det samme argument tidligere. Værket er trods alt 1800 sider langt og nedskrevet i hånden. Det er måske (helt forståeligt!) svært at hitte rede i notaterne og siderne til sidst.

2. Hugo er lidt ligesom den der fulde onkel til en familiefest, der hver gang afbryder en ellers god samtale og bliver ved med at fortælle de samme tre anekdoter igen og igen, år efter år.

IMG_9824
Hugo som den fulde onkel. “Nu skal jeg fortælle jer om dengang, der var Revolution …”

Du er velkommen til at kommentere

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s