Filmbogfilmbogfilm

Jeg så forleden, at den murstenstunge og formidable roman af Donna Tart, “The Goldfinch” (dansk: Stillidsen), skal filmatiseres, og blev som altid, når jeg ser, at gode bøger skal filmatiseres, lidt skeptisk, fordi filmen så sjældent lever op til bogen. Det er en læsenørdkliché: at sige at bøger altid er bedre end filmen.

Men det passer ikke, at bøger altid er bedre. Der bliver ofte lavet gode film baseret på bøger, men så er det bare på dårlige eller halvdårlige bøger. For eksempel er The Godfather en genial film, men en halvvissen bog.

Men det hører til sjældenhederne at se en rigtig god film, som er baseret på en rigtig god bog.

“To Kill a Mockingbird” (1962) er en af disse få virkelig gode film, som er baseret på en virkelig god bog. Jeg genså den i går aftes med min lillesøster, der hverken havde læst bogen eller set filmen. (Den er på Netflix!) “To Kill a Mockingbird” foregår i 30’ernes sydstater, hvor den rolige, gode, kloge og enlig-far advokat Atticus Finch skal forsvare en uskyldig sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde. Retssagen, og den virkning den får på byen, bliver set igennem den 6-årige Scouts øjne (i både bogen og filmen er hun fortæller).

Denne amerikanske klassiker (måske den mest kendte og læste klassiker i USA, den er på pensum i næsten alle high schools) er skrevet af Harper Lee i 1960, kun to år før den bliver filmatiseret af Robert Mulligan med Gregory Peck i rollen som Atticus Finch. Både bogen og filmen blev en øjeblikkelig succes (bogen vandt en Pulitzer og filmen flere Oscars) og har været det lige siden (selvom der selvfølgelig ikke nødvendigvis er kausalitet mellem kvalitet og succes) – og er altså vidne om, at det sommetider godt kan lykkes at lave en virkelig god film baseret på en virkelig god bog.

(Jeg har faktisk på stående fod svært ved at komme i tanker om mere end en lille håndfuld gode film, der er baseret på gode bøger, hvor kvaliteten i filmen når samme højde som bogen. (Og det er jo selvfølgelig, fordi bøger i sidste ende er bedre end film, ja?))

IMG_9776
Jeg lider af en evig og evigt uforløst forelskelse i Atticus Finch

 

One thought on “Filmbogfilmbogfilm”

Du er velkommen til at kommentere

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s