Litteraturforelskelsesgrebet

Der er flere bøger, jeg ganske inderligt ville ønske, at jeg kunne læse igen for allerførste gang. Når jeg får øje på en intellektuel type på en kaffebar siddende med Dostojevskijs “Forbrydelse og straf” eller et nørdet barn i S-toget med opspilede øjne rettet ned mod en Harry Potter-bog, kan jeg blive helt misundelig, ja, måske endda lidt jaloux. Det er en helt overvældende følelse, næsten som en stærk forelskelse, når en helt ny verden åbner sig for én i litteraturen. Det er en følelse, jeg desværre oplever sjældnere og sjældnere, jo ældre jeg bliver. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er blevet en mere kritisk læser (måske som følge af en cand.mag.-i-litteraturhistorie-arbejdsskade) eller gradvist mister mit barnlige engagement og indlevelsesevnen. Men sommetider er der heldigvis stadig værker, som jeg kan blive forelskelsesgrebet af og hvor jeg ligger søvnløs, fordi jeg hellere vil befinde mig i en symbiose med bogen. (Åh, tænk at læse “Greven af Monte Cristo” for første gang, hvor man ikke ved, hvad der sker efter Dantés er blevet fængslet på øen If. (Hvad det værk ikke har i sproglig ynde, gør det i dén grad op for i plotspænding!))

En litteraturmisundelsesfølelse sidder jeg også med lige nu, mens min kæreste læser i Daniel Mendelsohns gribende og uhyggelige værk “De mistede” (org. “The Lost” 2006), som jeg altså ville ønske, at det var mig, der skulle læse for første gang.

Det er et værk, der er både en selvbiografisk historie om at være jøde og om at bære på den jødiske arv efter tusinde års forfølgelse, og samtidig en art mordgåde, der skal opklares. “De mistede” er egentlig ikke et skønlitterært værk, selvom det godt kan læses (og bliver det) på dennes kunsts præmisser. Mendelsohn er på en næsten sygelig måde optaget af at finde ud af, hvad der præcis skete med fem familiemedlemmer (hans bedstefars brors familie), der blev myrdet i en lille ukrainsk by under udrensningerne i 1941. Denne eftersøgning, der bringer ham rundt i store dele af verden, bliver samtidig på en foruroligende måde vævet ind i de store jødiske grundfortællinger. Værket indeholder både page-turner-elementer og minutiøse gennemgange af bestemte ords etymologiske oprindelse, lange udredninger af stamtræer og slægtsled og læsninger og udlægninger af de jødiske skrifter. Ja, der er nørdalarm på bogen, og utrolig mange indskudte sætninger!

I går aftes lå min kæreste i sengen og læste i bogen, og da jeg blev ved med at afbryde ham for at snakke om den, spurgte han til sidst (måske i virkeligheden som en afledningsmanøvre?) om han skulle læse lidt op for mig i stedet. Det måtte han meget gerne. Der dukkede nye nuancer op, som mindede mig om, at selvom man ikke igen kan få den samme overvældende fornemmelse af at læse et bestemt værk for allerførste gang, så kommer der under en genlæsning næsten altid nye og interessante elementer frem. Således også i dette værk.

IMG_9736

Du er velkommen til at kommentere

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s